12. sep 2008 03:24, Henrikster
Vi har ikke længere hverken tid eller tålmodighed til at se hele showet. Læse hele avisen. Købe hele albummet.
Vi vil gerne lige høre det, prøve det, smage det. Men heller ikke mere end det, så bliver det kedeligt, og vi er allerede mætte. Videre. Næste. Vis mig noget nyt. Giv mig noget andet.
I en verden med flere tilbud, flere produkter og flere valgmuligheder, end vi kan forholde os til som forbrugere, og i en verden, hvor vi forbruger mere på mindre tid, er der et helt nyt sæt regler for hvordan information, underholdning, produkter og services skal serveres for os. Vi vil have små lette og appetittelige snacks.
Wired var de første til at døbe forbrugertrenden Snack Culture. Det handler om snacks i form af information i smÃ¥ appetittelige mundbidder. Mainstream-forbrugeren, er i højere grad er interesseret i at fÃ¥ information og underholdning serveret i smÃ¥ hurtige lette snacks, frem for omstændige, dybdegÃ¥ende og tunge “informationsmÃ¥ltider”
Forbruger-snacks er ikke noget nyt fænomen. Vi har altid haft et behov får små hurtige oplevelser: Pixie-bogen, kartoffelchipsen, ostehapsen, hit-singlen eller tegneseriestriben på bagsiden, er langt fra nye fænomener. Men snackkulturen har aldrig været mere massiv, mere betydningsfuld og mere synlig end den er lige nu. Drevet af en online kultur, der dikterer hurtigere konsumering, ser vi snackkulturen over alt i hverdagen og vi ser vores konstante behov for noget der er llidt mere overskueligt, lidt mere appetitteligt, lidt mere convenient og sexet.
YouTube er media-snacking i sin reneste form. På YouTube snacker man online videoer, når som helst, hvor som helst, hvad som helst. Ingen videoer er længere end du kan nå at se dem på din mobil, mens du venter på bussen, og ingen videoer findes i en billedkvalitet, der ville give mening for en helaftensfilm. YouTube er designet til at tilfredsstille vores behov for hyppigere og hurtigere medie-underholdning og det er tilsyneladende noget der passer forbrugeren rigtig godt.
Twitter har haft kæmpe succes med at gøre blogging simplere, lettere, mere snack-venlig. Twitter stiller det simple spørgsmål: Hvad laver du? og lader brugeren svare på bare 140 tegn.
Jaiku og Pownce er andre eksempler på microblogging, der stadig er et yderst buzz-worthy web 2.0-fænomen.
iPhone og Apples App Store er én stor hyldest til snackkulturen. iPhone handler om instant satisfaction - always-on, always-with-you og App Store er fyldt med tusindvis af små simple og banale bite-size programmer, som Pocket Guitar, Cocktails, Air Hockey eller Shazam, der lader brugeren snacke information og underholdning, hver gang lysten melder sig.
Men snackkulturen begrænser sig langt fra kun til en online verden. Mad, mode, musik, underholdning, rejser, kunst, design - alle steder er snackkulturen til at få øje på. Lige fra speeddating, til engangsgrillen til Ikea-køb-og-smid-væk-ting.
Gratisavisens indtog er også en del af snackkulturen. Vi gider ikke abonomere, læse, og fordybe os. Vi vil bare ha en hurtig avis-snack i toget på vej til arbejde. 5 minutters update med billeder, overblik og snacknyheder fra Ritzau, det er alt vi beder om.
Eller hvad med danske Rent-A-Trend, der har fundet en god forretning i at udleje Gucci- og Vuitton-tasker ud til fashion-freaks, der ikke gider investere i noget, de alligevel helst skifter ud op til flere gange om måneden
Bottom line er: Vi forbruger mere på mindre tid. Vi har et konstant behov for tilfredsstillelse nu og her, gennem alt hvad vi køber og i alt hvad vi foretager os.
Derfor handler det om at omdanne alt der er:
tidskrævende, svært, dyrt, besværligt, omstændigt, krævende, seriøst, dybdegående
til at være en:
let, quick, ligetil, her og nu, let fordøjelig og uforpligtende one trick pony.
Hvordan ser dit produkt eller din service ud i snack-format?